Cykling

Sønderjylland på cykel
I Sønderjylland finder du nogle af Danmarks smukkeste og mest kontrastfyldte landskaber. Israndslinjen fra den sidste istid skærer landskabet i to, og på hver side af linjen er landskaberne markant forskellige. I øst finder du tunneldalene, morænebakkerne og dødislandskaberne, hvor landskabet i vest næsten bliver fladt og skråner langsomt ned mod Vesterhavet, kun afbrudt af enkelte bakkeøer med bløde, afrundede bakker.

Med over 3000 km cykelruter er Sønderjylland det rene slaraffenland for cyklister. Området byder på mange markerede cykelruter. De lokale, regionale og nationale ruter fører dig igennem den flotte natur og forbi områdets mange seværdigheder. I skovene har du mulighed for selv at lægge ruten ad små veje og skovstier, så din tur fører forbi de mange gravhøje og særlige seværdigheder. På turistkontorene i området finder du udførlige guidebøger og kortmateriale over såvel de nationale, regionale og lokale cykel- og mountainbikeruter.

Danhostel Flensborg Fjord er et godt udgangspunkt for cykelture i området – hvad enten om du medbringer din egen cykel eller vælger at leje en på stedet.

LEJ en cykel: du behøver ikke medbringe egen cykel, på Benniksgaard Hotel (der hvor du checker inn) har de helt nye cykler – det koster DKK 100,- pr dag. Forudbestil gerne på 74650949

Se gode cykelruter her: Sønderjylland på cykel